Indkøbsteamet opjusterer - er du vores nye administrative nøglespiller?

For at styrke vores indkøbsfunktion og understøtte den fortsatte udvikling i JENSEN Denmark A/S, udvider vi nu teamet med en ny kollega til vores indkøbsafdeling.

Trives du med struktur, koordinering og samarbejde på tværs af organisationen? Har du sans for detaljen og lyst til at arbejde i et internationalt miljø med mange kontaktflader? Så kan det være dig, vi søger.

Dine primære opgaver

Du bliver en vigtig del af hverdagen i indkøbsteamet og vil bl.a. arbejde med:

  • Udarbejdelse af indkøbsordrer samt afstemning af ordrebekræftelser fra leverandører
  • Fakturakontrol af modtagne varer i samarbejde med de tekniske indkøbere med afsæt i vores finanssystem
  • Daglig administrativ support til indkøbere og sælgere
  • Tæt samarbejde med vores interne produktions- og projektafdelinger

Du får en rolle med stor berøringsflade og en hverdag, hvor du bidrager direkte til, at vores indkøbsprocesser fungerer effektivt og struktureret.

Hvad kan du forvente hos os?

  • En spændende stilling i en afdeling i udvikling
  • Et job med mange samarbejdsflader og dygtige kollegaer omkring dig
  • En uformel omgangstone og fokus på trivsel og faglig udvikling
  • Et internationalt arbejdsmiljø med udviklingsmuligheder
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En aktiv personaleforening med sociale arrangementer og attraktive rabatordninger
  • Vi vægter samarbejde, åben kommunikation og gensidig respekt højt – og vi hjælper hinanden i hverdagen

Hvem er du?

  • Du har en uddannelse inden for kontor/administration – gerne med kommerciel overbygning
  • Du arbejder sikkert i administrative IT-systemer og Office-pakken
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Dynamics AX eller Navision 
  • Du er en naturlig teamplayer og kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Indkøbsdirektør Kurt Røn Pedersen på tlf. 2041 0050. Samtaler afholdes løbende. Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgningsfrist er d.25. marts 2026.

JENSEN-GROUP er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af komplette, fuldt integrerede anlæg til industrielle vaskerier over hele verden. 
JENSEN Denmark A/S i Rønne, som er den danske del af Gruppen, står for at udvikle, producere og sælge automatiske ilæggere, strygeruller og foldere til de anlæg, som industrielle vaskerier verden over bruger til strygning og foldning af fladt tøj i form af sengetøj og dækketøj samt beklædning i form af jakker, bukser eller anden beklædning til kunder i hele verden. 
Se mere på www.jensen-group.com eller vores youtube kanal jensengroupcom

Kontakt endelig Tilflytterservice (Business Center Bornholm) for at høre om de mange jobmuligheder på Bornholm for din partner og vedr. alle de andre spørgsmål, der kunne være ved flytning til Bornholm. Tlf. 31 21 88 80 eller mail: tilflytter@bornholm.biz

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Logo:
Frist:
Stillingskategori: Administrativ funktion/funktionær
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson:
Kurt Røn Pedersen +45 20 41 00 50
© JENSEN-GROUP 2023