Site Supervisor søges til JENSEN Nordic

Bliv en nøgleperson i installationen af avancerede industrivaskerier i hele Norden

Har du lyst til et job med stor frihed, tekniske udfordringer og muligheden for at lede dygtige teknikerteams på projekter, der virkelig gør en forskel?
Hos JENSEN Nordic bliver du en central drivkraft i gennemførelsen af vores installationer – og du får både ansvar, indflydelse og et stærkt fællesskab i ryggen.

JENSEN-GROUP er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af komplette, fuldt integrerede anlæg til industrielle vaskerier over hele verden. 

Se mere om JENSEN-GROUP og vores Youtube kanal jensengroupcom

Hvad du får hos os

  • En selvstændig stilling i en international virksomhed i vækst
  • Mulighed for at arbejde med avancerede, innovative og højteknologiske løsninger
  • Et stærkt teknisk miljø med høj faglighed og sparring fra erfarne projektledere
  • Stor indflydelse på dagligdagen on-site og mulighed for at præge projektforløbet
  • Gode udviklingsmuligheder – både personligt og fagligt
  • Attraktive ansættelsesvilkår
  • En hverdag med variation, rejseaktivitet og direkte kundekontakt

Din rolle som Site Supervisor

Som Site Supervisor får du ansvaret for, at installationerne gennemføres sikkert, effektivt og leveres til tiden. Du er vores ansigt udadtil på installationsprojekterne og sikrer, at alt fungerer – både for teknikerteamet, projektlederne og kunden.

Dine vigtigste opgaver:

  • On-site ledelse af installationer af komplette industrivaskeriløsninger i hele Norden
  • Planlægning og koordinering i tæt samarbejde med projektlederne
  • Ledelse af teknikerteams på 2–30 personer, inkl. eksterne riggere og leverandører
  • Daglig dialog og forventningsafstemning med vores slutkunde
  • Kvalitetskontrol, opfølgning på åbne punkter og løbende dokumentation
  • Sikre overholdelse af tidsplaner, sikkerhedsprocedurer og projektøkonomi
  • Aflevering af projekter i henhold til kontrakter og tekniske specifikationer

Arbejdet foregår primært hos kunder i Norden. Du vil have perioder med hjemmearbejde og enkelte møder på Bornholm.

Hvem er du?

Du kan se dig selv i flere af disse punkter:

  • Du har en teknisk uddannelse, fx maskinmester eller tilsvarende baggrund
  • Du har dokumenteret erfaring med ledelse på tekniske installationer, byggepladser, projektarbejde eller lign.
  • Du trives med ansvar, planlægning, daglig ledelse af et team og er løsningsorienteret – også når tingene ændrer sig
  • Du behersker engelsk i skrift og tale – andre nordiske sprog er en fordel
  • Du er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet i Norden

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV – vi glæder os til at høre fra dig. 

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Project Manager Kai Seeland på tlf. +45 20 46 46 35 eller på mail kai.seeland@jensen-group.com

Ansøgningsfristen er d.28.februar 2026.

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Logo:
Frist:
Stillingskategori: Øvrigt
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson:
Kai Seeland +45 20 46 46 35
© JENSEN-GROUP 2023